Homepage

 

News

Stationen

Privat

Handball DK

Tipps und 
Techniken

Beachhandball

Leichtathletik

Tine turnt vor

Gästebuch

Autogramme

eM@il-Kontakt

Linkliste

 

Gesundheit

Copyright

Håndbold: En helt igennem forfærdelig tur

Afgang fredag morgen 5.15 fra Randers til EHF Cup-kamp i Nis i Jugoslavien og for træner Morten Arvidsson og flere af spillerne først hjemkomst i privaten mandag 9.30 - altså mere end 76 timer undervejs på det, Arvidsson forståeligt nok kalder en helt igennem forfærdelig tur.

Af Poul F. Andersen

 

Og i tilgift havde man en ordentlig øretæve med hjem i bagagen i form af et nederlag på 16-31, der gør returkampen i Randershallen lørdag til en overordentlig svær om ikke helt umulig opgave.

- Det er da godt, vi ikke har en ligakamp onsdag aften, var det mest positive, Arivdsson kunne komme på vel ankommet til Randers.

- Det var i det store og hele en elendig tur. En helt forfærdelig tur, sagde Arvidsson om turen, hvor alt ramlede.

Først problemerne med turen til Wien fra Kastrup, hvorefter man måtte via München og til Beograd og derpå 200 km. i bus.

Og så afklapsningen i Nis, hvorefter det også gik helt galt med hjemturen.
 

Hjem via Malmø

Randers HK-truppen kunne nemlig ikke komme med fra Wien til Kastrup søndag. Kastrup var nemlig lukket op grund af snevejr.

I stedet hed flyveturene nu Beograd til Wien og derfra til Malmø og fra det svenske i bus til Kastrup, hvor man ikke som håbet blev hjulpet videre.

- Vi måtte selv klokken 01.30 mandag morgen finde en bus, der kunne køre os til Randers. Jeg var hjemme i seng 9.30 i går formiddag, fortæller Morten Arvidsson.

- Vi kunne også have taget morgentoget. Og havde også muligheden for at komme på det første morgenfly til Tirstrup mandag morgen 7.10, men da vi ikke havde spor garanti for garanti for, at morgenflyet kunne komme afsted, valgte vi at tage bussen, lyder slutreplikken fra Arvidsson om Randers HK's forfærdelige weekend-tur.

Andetholdsspillerne i Randers HK fik ikke fri i går. De trænede løs og skal i kamp i aften ude mod Ikast. Med i bussen til Ikast er fire af spillerne, der også var med på marathonturen til Nis - Pernille Fisker, Thea Hougesen, Christina Iversen og Iben Pedersen....

Man forstår, de beder til, at vejrguderne ikke sætter en stopper for en hurtig hjemtur fra Ikast...

 

© Randers Amtsavis, Lagt på nettet den 07. januar 2003 kl. 01:00

Randers Amtsavis