Homepage

 

News

Stationen

Privat

Handball DK

Tipps und 
Techniken

Beachhandball

Leichtathletik

Tine turnt vor

Gästebuch

Autogramme

eM@il-Kontakt

Linkliste

 

Gesundheit

Copyright

Tam afskedskamp

Gæsterne fra Aalborg KFUM havde stor ære af kampen, da de som substitutter for Aalborg DH's ligatrup stillede op i Randershallen, hvor det hurtigt stod klart, at Randers HK havde slukket håndboldmotoren efter de tre slutspilskampe mod Slagelse.
Christine Lindemann sagde farvel uden kamp. Foto:Richard Sylvestersen
Af Jakob Brandt

 

Men selv i tomgang havde randrusianerne naturligvis ingen problemer med at tryne det nordjyske 2. divisionshold.

Før kampstarten var der gaver og blomster til Christine Lindemann, Chao Zhai og Tanja Milanovic, som alle spillede afskedskamp for hjemmeholdet.

Lindemann satte ikke en fod forkert, men det blev heller ikke til en eneste redning. Den store tysker var blevet ofret for at gøre plads til et par af fremtidens spillere Katrine Rothausen og Karina Jørgensen.

- Hvis Aalborg havde stillet med førsteholdet ville jeg gerne have været med, men jeg synes at min sidste kamp mod Slagelse var en god afskedskamp, smilede Lindemann efter kampen, hvor ivrige autografjægere benyttede den sidste chance for at få den populære tyskers underskrift.

Hvilken klub, der har fået den, ønsker hun fortsat ikke at løfte sløret for.

Serbisk klasse
Chao Zhais fremtid er kendt, men kineserne fik heller ikke mulighed for at gøre meget væsen af sig i sin sidste kamp. Efter otte minutter og en enkelt scoring blev hun afløst som playmaker af Lene Tønnesen, og kom ikke mere på banen.

Da Steluta Luca trods klarmelding fra klublæge Steffen Skov, også holdt fri på sæsonens sidste rigtige arbejdsdag, var Tanja Milanovic den største trussel fra distancen hos hjemmeholdet.

Når den serbiske landsholdsspiller skiftede til ligagear kunne de fysisk underlegne nordjyder ikke bremse hende og hun blev topscorer med otte mål.

To debutanter
Men kampen blev spillet i et adstadig tempo, og de mange håndboldfans som havde valgt at bruge dagen til havearbejde gik ikke glip af nogen stor håndboldoplevelse.

Randers bragte sig hurtigt foran 5-1, og selv om gæsterne aldrig gav op fik sæsonens sidste kamp hurtigt karakter af noget der bare skulle overstås.

Men selv om håndboldmotoren blot hakkede sig frem i tomgang, førte Randers med fem mål ved pausen, og den føring blev gradvist udbygget i 2. halvleg, hvor ungdomslandsholdsspiller Karina Jørgensen, som netop er blevet kåret som Årets talent i Randers HK, fik sin debut på førsteholdet efter ti minutter, og hun gjorde en ganske fornuftig figur og kronede indsatsen med tre mål.

- Det gik vist helt fint, sagde den høje back, som formentlig er en af de spillere, som Randers HK tilbyder en kontrakt til den kommende sæson.

- Vi har snakket lidt om det. Mere kan jeg ikke sige, sagde debutanten, som var med på bænken, da Randers spillede 27-27 ude mod Slagelse i grundspillet, men ikke kom på banen.

Mange fejl
Der var også debut på førsteholdet til den lille hurtige venstrefløj 20-årige Katrine Rothausen, som spillede de sidste 13 minutter og bidrog til sejren med to kontrascoringer.

Opgøret blev dog skæmmet af mange tekniske fejl, og det vil mest blive husket for, at Aalborg spillede under protest og ikke mindst for, at Tatiana Silitch blev skadet.

 

© Randers Amtsavis, Lagt på nettet den 19. April 2004

Randers Amtsavis