Homepage

 

News

Stationen

Privat

Handball DK

Tipps und 
Techniken

Beachhandball

Leichtathletik

Tine turnt vor

Gästebuch

Autogramme

eM@il-Kontakt

Linkliste

 

Gesundheit

Copyright

Klar til fire år i Kolding

Morten Arvidsson bliver i første omgang boende i Assentoft, og han starter i Kolding, uanset om ligaholdet rykker ned eller klarer frisag. Foto: Lars Rasborg


I går blev der lagt låg på spekulationerne om Morten Arvidssons fremtid, da Kolding IF oplyste, at den tidligere Randers HK-træner skal stå i spidsen for koldingensernes håndboldkvinderne i de kommende fire sæsoner, men han er ikke på bænken, når Randers HK 25. februar møder Kolding på udebane...

 
 
 

For Arvidsson bliver det et skifte fra en ren dameklub til en traditionsrig klub, hvor der altid har været mest fokus på herrerne.

Mens herreholdet har vundet det ni danske mesterskaber og p.t. topper ligaen, har kvindeholdet siden oprykningen til den bedste række i 1999 fristet en tilværelse som et middelmådigt ligahold, som i denne sæson er gået helt ned med flaget og nu kæmper for at undgå nedrykning.

- Det bliver en udfordring at lave om på det, griner han og fortsætter:

- Spillermaterialet er spændende. Der er et godt talentarbejde, og jeg har indtryk af, at klubben satser seriøst på kvindesiden - ellers havde jeg ikke skrevet under.

Afløser Laugesen
Melding fra Kolding er klar:

- KIF har ønsket at finde en stærk central person til arbejdet med at bringe KIF op i toppen af dameligaen. Det mener vi, Morten Arvidsson er den rigtige til. Han har en meget stor indsigt i dansk og international håndbold med et stort spillerkendskab, lyder det fra Kolding IF.

Kolding har indgået en fireårig kontrakt med den 40-årige træner, der fra 1998 stod i spidsen af Randers HK, men i januar blev suspenderet og afløst af Kjersti Grini.

- Jeg er stadig ked af afskeden med spillerne og håndboldlederne Randers, men jeg ser det som en stor udfordring at komme til Kolding, og jeg er glad for, at jeg først overtager holdet efter sæsonen, siger Morten Arvidsson, som har stort tillid til sportschef Ingemar Linnell, som skal forsøge at redde holdet fra nedrykning.

Han overtog tøjlerne, da Kolding for et par uger siden valgte at fyre Jan Laugesen, og Morten Arvidsson ser frem til at bygge videre på sidstnævntes store arbejde med den unge trup.

- Kolding har en meget smal trup, og i år han Laugesen været uheldig med mange skader og graviditeter blandt spillerne, siger Arvidsson, for hvem det også er vigtigt at understrege, at han først blev kontaktet, da Kolding havde fyret Jan Laugesen, og at han ikke stod og åndede sin kollega i nakken, før han blev fyret.

Og Morten Arvidsson har det også fint med, at han ikke sidder på trænerbænken i Kolding Hallen, når Randers HK i næste spillerunde skal forsøge at revanchere sig efter efterårets nederlag hjemme i Randers.

Hårdt arbejde
Med ansættelsen af Morten Arvidsson har Kolding fået en træner med masser af erfaring, og hans nye arbejdsgiver håber, at han kan bringe Kolding op i top seks i ligaen.

I øjeblikket indtager Kolding tredjesidstepladsen med 10 point efter 18 kampe, og i det seneste opgør blev det kun til 24-24 mod bundholdet Sønderjyske HK, men Morten Arvidsson ser et stort potentiale i klubben, og havde ikke vanskeligt ved at vælge.

- De seneste tre uger har jeg fået 10-12 seriøse henvendelser, men jeg føler jeg har flere år i mig som toptræner og Kolding er en traditionsklub med en god organisation og en ledelse, der har solidt kendskab til håndbold.

Når han tager over, er der kun en vej. En vej han også brugte i Randers.

- Det er hårdt arbejde, siger den kommende Kolding-træner, som på grund af den uafklarede situation omkring fyringen fra Randers HK, ikke har mulighed for at få indflydelse på sammensætningen af Kolding-truppen.

På andre tanker
Forleden oplyste Aalborg DH, at klubben havde skrevet kontrakt med fløjen Louise Pedersen, som Kolding har lejet i Viborg, men det er ikke noget Arvidsson tager så tungt.

I øjeblikket glæder han sig tværtimod over de mange positive henvendelser, han har fået siden han blev smidt på porten af Randers HK.

- Jeg har aldrig tidligere fået så mange tilkendegivelser fra folk, som støtter de værdier og de holdninger, jeg står for, siger træneren, som de seneste måneder en overgang overvejede helt at kvitte trænergerningen, men støtten fik ham på andre tanker.

 

 

© Randers Amtsavis, Lagt på nettet den 19. februar 2004 kl. 11:30

Randers Amtsavis