Homepage

 

News

Stationen

Privat

Handball DK

Tipps und 
Techniken

Beachhandball

Leichtathletik

Tine turnt vor

Gästebuch

Autogramme

eM@il-Kontakt

Linkliste

 

Gesundheit

Copyright

Lindemann er tavs om Kolding-rygter

Rygterne om at Christine Lindemann næste sæson bliver genforenet med Randers HK's tidligere træner Morten Arvidsson i Kolding IF, har verseret længe, og ifølge Jydske Vestkysten fredag er parterne nået til enighed om en aftale.

Hverken klubben, Morten Arvidsson eller Lindemann selv ønsker endnu at bekræfte skiftet.
- Jeg vil gerne have så stærkt et hold som muligt, så det er klart, at jeg gerne vil have hende på holdet, men jeg ved ikke noget, sagde Morten Arvidsson, som har skrevet en flerårig kontrakt om at træne Koldings kvinder, som skal i nedrykningsspil for at bevare sin status som ligahold.

Men i det spil er koldingenserne storfavoritter til at beholde pladsen i landets bedste række..

Arvidsson oplyser videre, at han ikke har snakket med den stærke målvogter, siden hun ringede med en lykønskning på hans fødselsdag.

Det bekræfter hovedpersonen, som ellers ikke ønsker at snakke om sin fremtid.

I går var hende fokus rettet mod lørdagens pokalkamp, og som resten af Randers-truppen var hun noget i vildrede omkring, hvilket hold nordjyderne stiller med.

- Jeg ville helst møde deres førstehold, siger tyskeren, som har det lidt mærkeligt med udsigten til muligvis at spille sin afskedskamp mod et 2. divisionshold.

- Det bliver noget anderledes end jeg havde forventet, og det er synd for tilskuerne, men efter det de melder ud i Aalborg vil jeg meget gerne vinde kampen.

Hun betegner Randershallen som en perfekt hjemmebane, hvor hun altid har følt sig godt tilpas.

- Der er altid en god stemning, og tilskuerne har altid stået bag os. De er meget fair - både over for os og modstanderne, og jeg kommer til at savne Randershallen, siger den snart forhenværende og muligvis kommende Kolding-spiller, før sin sidste kamp i mørkeblåt.

 

© Randers Amtsavis, Lagt på nettet den 16. april 2004
 
 Randers Amtsavis